I den 11. uge

by

Jeg har nu passeret halvvejsmærket for min praktikperiode, hvilket næsten ikke er til at begribe – og dog.. Når jeg tænker på, hvad jeg har lært indtil nu og de opgaver jeg har arbejdet med og færdiggjort, er det ikke til at forstå, at jeg ikke har været her længere.

Jeg føler mig meget privilegeret over at have fået praktikplads i en virksomhed, der ”tør” give mig ansvar for reelle opgaver. Netop dette ansvar er en stor motivationsfaktor.  Bevidstheden om, at mit arbejde bliver taget seriøst, giver mig lyst til at yde mere og stræbe højere.

Uden ansvar tror jeg, at man ville have en tendens til hurtigt at vælge den sikre vej og holde sig til det kendte. Så snart man er ansvarlig for en opgave, er det min overbevisning, at hvis man bare har et gram af ambitioner i kroppen, vil man stræbe mod noget højere; man vil igennem sit arbejde kunne imponere samt opnå anerkendelse.

Samtidig med, at man tager ansvar for en opgave, må man også tage ansvar for sin handlinger – dette betyder at udføres en opgave utilfredsstillende, skal man også være klar til at tage kritikken og konsekvenserne.

Når man får tildelt en opgave skal man altså ikke lade sig skræmme af det medfølgende ansvar, men i stedet vende det til noget positivt.

Ansvar kan både ses som en tillidserklæring, men også som en test på, om man er en opgave moden. Uanset hvilken af de to muligheder, der er tilfældet, bør man tage kampen op og vise hvad man kan. Jeg er af den overbevisning at så længe man gør sit bedste og lytter til de råd og den kritik man får undervejs, så skal man nok finde i mål.

Jeg tror mange lader sig hæmme af at få tildelt ansvar. De er bange for at træde ved siden af og tør derfor ikke være sig selv i en opgave. I stedet søger de at komme med de ideer, de tror kunden vil have. Selvfølgelig skal man lytte til kundens ønsker, men det er ens opgave at give dem noget nyt og spændende, som de ikke har set før. Der er jo ikke noget spændende og innovativt i at redesigne et eksisterende produkt – Man skal sigte højere og stadig have det sjovt med det man laver.

Ansvar må altså ikke ses som en hæmsko men som motivation. Det er en faktor man skal have i baghovedet, men ikke lade sig styre af:

   – det er vort ansvar og ikke os selv, vi skal tage alvorligt Peter Ustinov

 

Reklamer

Tags: , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: