Posts Tagged ‘kunst’

by-number og kunsten

februar 7, 2008

Direct Action

by-number laver fællesudstilling med den Tysk/Danske installationskunstner Nils El Grube i en nedlagt biograf – der er gratis adgang:

Direct Action – Sidste forestilling I Egtveds gamle biograf
Af Nils El Grube & Jacob M. Lund
Let Us entertain You…Som i så mange andre mindre byer har den lokale biograf været lukket i mange år. Hjemmebiografen tog over, de lokale biografer blev overflødige – og hvor en tur i biografen førhen også var et socialt møde mellem mennesker, er oplevelsen nu mere en privat sag.Efter at have været brugt som lager, vil Egtveds gamle biograf igen blive ændret, nu til boligformål, og igen vil børn nyde levende billeder i biografen, men kun på familiens TV – inden da vil lokalerne give plads til en sidste offentlig forestilling.Med et skur fyldt med træstammer opmagasineret på Als besluttede den i Tyskland bosatte kunstner, Nils El Grube sig for at komme til Danmark i to uger i januar, for at bruge alle forhåndenværende materialer til at producere skulpturer specifikt til udstilling i den gamle biograf, og gøre den offentlig tilgængelig i én weekend i februar.Udstillingen omfatter mere end 30 objekter i træ samt arbejder på papir og digitale fremvisninger.Udover kunstværker af Nils El Grube vil designgruppen DOK 54 udstille deres innovative produkter til det moderne hjem i by number serien.

Kunstneren Nils El Grube om sin arbejdsform:

”Træskærerarbejder med motorsav er den mest hensigtsmæssige måde at frembringe nutidige skulpturer – overbevisende resultater kan skabes hurtigt. Motorsaven er i høj grad et gør-det-selv værktøj og falder i den sammenhæng godt sammen med Punk Rocken – en stor inspiration i mit arbejde – der også i høj grad er en kultur uden regler, hvor man selv er centrum for kreativiteten – her og nu.Det visuelle sprog i mit arbejde er inspireret af vores nutidige kultur, som det også stiller spørgsmålstegn ved, gennem en fortsat udforskning af menneskets eksistensfornemmelse.Arbejdet med at skabe billeder i træ er en gammel tradition, som mit arbejde anerkender ved at prøve at sænke den mediedrevne daglige overeksponering af billeder, med 3 dimensionale udsagn i et materiale og sprog så gammelt som menneskeheden”. Direct Action er en serie af selvorganiserede installationer og udstillinger i alternative lokaliteter.Det næste Direct Action show er 29. Marts I Punk Rock Keller I Dörentrup, Tyskland.

Reklamer