Posts Tagged ‘Netværk’

kraft(net)værk

maj 28, 2008

 

Der er nu kun lidt under 4 uger til jeg afslutter mit praktikophold, og jeg kan holde sommerferie.

Slutspurten er nu gået ind for at få færdiggjort mine projekter. Samtidig arbejder jeg på at finde et afgangsprojekt, som en af mine medstuderende og jeg skal udføre i efteråret – og det er lettere sagt end gjort.

Hverken DOK54 eller min medstuderendes praktikvirksomhed har nogle projekter, som lever op til vores og skolens krav, så vi har været nødsaget til at søge andet steds.

Det er ikke altid en let opgave at komme i kontakt med en virksomhed og overbevise dem om, at de skal indgå et samarbejde med to studerende. For det første ved virksomheden ikke hvad den får – der er stadig mange, der ikke kender til vores uddannelse eller ved, hvad vi kan. For det andet kan en virksomhed være usikker i forhold til aftaler omkring rettigheder og andre juridiske anliggender.

 

Min medstuderende og jeg har dog været så heldigt stillet, at vi begge gennem vores studietid har fået skabt et godt netværk, hvilket vi i dette tilfælde har gjort brug af.

Vi har herigennem fået kontakt til en virksomhed, der har flere interessante projekter på hånden. Arbejdet består nu i at få udarbejdet en aftale, samt udvælge et projekt.

 

Det at netværke er ikke noget nyt, der er blot blevet sat mere fokus på det de seneste år. Fordelen ved at skabe og bruge et netværk er, at det er gratis – gratis adgang til viden og kompetencer. Det er dog vigtig ikke at drive ”rovdrift” på sit netværk; det fungerer lidt efter ”noget-for-noget”-princippet.

 

Det tager tid at opbygge et netværk og det tager tid at pleje det, men det er tid vel brugt. Jeg har personligt brugt mit netværk ofte i løbet af min studieperiode i forhold til diverse projekter og opgaver.

 

Alle har et netværk, det handler bare om at lære at bruge det i forhold til fx. arbejde eller studie.

Man kan få meget ud af at ”udnytte” sit netværk, og her mener jeg ikke materielt.

Derimod kan man benytte netværket til sparring af ideer, inspiration eller hjælp til opgaver i form af ny viden og kontakter.

 

Det første skridt på vejen er at blive bevidst om det netværk, man allerede befinder sig i og derefter begynde at deltage aktivt i det.

Ikke alene er det til ens egen fordel i forhold til opgaver/arbejde mm., det giver også en dejlig mavefornemmelse, når man er den, der kan hjælpe en anden i netværket.

Design i Kolding

februar 29, 2008

by-number på gadenI går var der generalforsamling i Kolding Erhvervsråd, og som medlemmer var vi selvfølgelig med. Som såofte til generalforsamlinger så gik selve dagsordnen forholdvis hurtig uden de storer problemer. I Kolding er der tradition for at have mange aktive netværk af forskellige art, og størrelse – og det er da også derfor at der altid er mange tilstede ved generalforsamlingen. I år var det gjort lidt anderledes med hensyn til programmet. Efter kaffen, hvor vi fik til opgave at snakke med mindst én person som vi ikke kendte i forvejen, var der et meget interessant indlæg fra virksomheden Vestergaard Frandsen, som bl.a. fremstille “lifeStraw” som har modtaget et hav af designpriser. Udover dette indlæg blev årets virksomhed i Kolding kåret, og prisen gik til Skare Byg, for deres fremragende styring og ledelse af virksomhed efter katastrofen i Seest, hvor deres daværende lokaler blev ødelagt. De har bygget nye flotte lokaler i den anden ende af byen, og er kommet styrket ud af situationen.

by-number på gaden

Som sagt før, så er der tradition for netværk i byen, og derfor blev forsamlingen sendt ud på en såkaldt “Netwalk” igennem byen. Undervejs var der forskellige opgaver som skulle løses. En af posterne stod vi for, folk skulle gætte hvad by-number #7 faqir er og bruges til. På billedet herunder kan du se hvordan vi så ud – måske ikke det kønneste, man vi fik da lavet lidt mere reklame for DOK54 og by-number. Netwalken endte på Design Skolen Kolding som holdte åbent hus, og derfor synes jeg det var et godt valg, da dagen hvade et overordnet tema der hed design og forandringsprocess.

Som det sidste indlæg på dagen var personalechefen fra Lemvigh-Müller A/S og fortælle om deres arbejde med medarbejdenes forandringsprocessen i forhold til deres nylige fusion. Under netwalken skulle folk udfylde en seddel hvor de som hovedepræmie kunne vinde 2 designere i 2 dage, de andre præmier var en pose med forskellige produkter udviklet i Kolding – bl.a vores by-number #7 faqir bordskåner. Som en lille sjov historie, så vandt Koldings borgmester Per Bødker Andersen en af poserne – så må vi bare håbe at han viser bordskåneren vidt og bredt 😉

Efter det formelle arrangement var der lidt uformel netværk over et glas vin og lidt med mad. Dette kunne vi nyde mens den officielle velkomst til Design Skolens nye rektor – Elsebeth Gerner Nielsen – forgik fra talerstolen. Her talte bl.a Formanden for skolen Mads Nipper og kulturminister Brian Mikkelsen.

Alt i alt en god dag synes jeg, hvor vi fik lov til at “vift lidt med designflaget”.

Smuttur

oktober 10, 2007

På lynvisit til sydtyskland med en kunde for at sælge til kundens kunde!. Det er en ny måde for os at arbejde på, men – skulle det vise sig, absolut et stykke gangbart benarbejde. Det er gået stærkt, afsted Mandag eftermiddag, og hjemme sent Tirsdag. Det kan synes indlysende at sælge på denne måde, netværkstankegang osv. men umiddelbart ikke en salgsfacon vi har dyrket proaktivt, men absolut et forslag til fremtidige samarbejder – når nu vi har de fede idéer, hvorfor så ikke arbejde på dem i et bredere forum, direkte med salgsleddet – Det giver så mange flere input, og gør at vi , forhåbentlig, kan springe nogle led over senere i processen – og giver fælles ejerskabsfølelese og et fælles mål at arbejde hen imod – virkeligt effektivt…

Sælg mere på nettet

oktober 5, 2007

Onsdag deltog vi i et seminar på IT Universitet i København omhandlende salg på nettet. Seminaret var arrangeret af One2speak og var med indlæg fra flere prominente navne, hvilket også havde lokket mange interressede til – salen var fyldt, på trods af at dette var anden gang seminaret skulle afholdes. Jeg var skeptisk inden vi tog afsted – ikke at arrangementet var dyrt, som brugere på Amino kostede det 800,- pr. prs. – men med transporten frem og tilbage er arbejdsdagen væk, og helt ærligt – de gi’r ikke engang en kop kaffe!

Mikkel DeMib lagde ud med gode råd omkring arkitekturen omkring ens hjemmeside(r), link imellem sider og anekdoter og eksempler fra eks. præsident valgkampen i USA – der var fuld knald på (godt at slides’ne blev mailet efterfølgende!) og ingen tvivl om at der var megen viden bag de gode råd. Kort, kontant og meget inspirerende.

Sebastian Gullak fra Deducta Online Marketing var næste navn på podiet. Sebastian gav gode råd omkring Google adwords og var gennemgående meget oplysende. Sebastian lavede den manøvre man desværre ser ofte ved oplægsholdere: han gennemgik slavisk al tekst på den medfølgende powerpoint – Det bliver meget hurtigt en dræber. Ærgerligt, for indholdet var meget godt – men sammenlignet fik Mikkel presset dobbelt så meget information ind på den samme tid.

Sidste navn var Martin Thorborg – og nok i virkeligheden min største skepsis op til dagen. Efter at have fået så meget fyldetgørende viden ud af e-pusher, hvad mere kan manden så tilføje?… Jeg synes faktisk ikke ret meget, faktuelt. Men hvad Martin tabte i nyhedsværdi vandt han på energi. Der var fuld knald på – og han fortalte meget levende om erfaringer – ikke mindst erfaringerne omkring brugertest af hjemmesider var meget underholdende, men også oplysene – for vi kender vel alle irritationen når en bruger sidder med den ultimative hjemmeside indenfor brugervenlighed, og så ikke forstår at bruge den!! Fedt indspark.

Min skepsis blev helt sikkert gjort til skamme. Ja, Der manglede tid og pauser – ikke så meget pga. kaffen, men der var ingen tid til snak/netværk de fremmødte imellem – det er aldrig mit hovedsigte med at tage til sådan et arrangement, men som regel kan der komme nogle gode sidegevinster ud af det. Men generelt: Det var et rigtigt godt seminar. Gode informationer og god energi… Og nu kan det kun gå for langsomt med den godkendelse fra PBS så vores site kommer online…