Klar til at sætte sejl

Denne uge var min 12. som praktikant, hvilket stadig slet ikke er til at forstå. Jeg har regnet lidt på det, og det viser sig, at jeg kun har 40 uger tilbage af min uddannelse. Om 40 uger er jeg altså færdiguddannet, jobsøgende diplomingeniør i integreret design.

Det kan til tider godt være en lidt skræmmende tanke. Til januar har jeg ikke længere skolen som sikkerhedsnet, og jeg kan ikke gemme mig bag det at være studerende. Samtidig glæder jeg mig utroligt meget til at komme ud og vise, hvad jeg kan. Jeg føler efterhånden også, at jeg er godt rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet. Dette skyldes i høj grad mit praktikophold. Det har/er virkelig rart at få prøvet mine færdigheder af og derved få bekræftet, at det teori jeg har lært på skolen også kan bruges i praksis.

Hermed ikke sagt, at jeg tror, jeg kan alt. Det er først når jeg har bestået alle prøverne, står med beviset i hånden og er blevet ansat, at jeg rigtig skal til at lære.

På de 3½ år jeg har studeret, har jeg tilegnet mig en række grundteknikkerne og en basisviden om forskellige emner. Det jeg mangler nu er erfaring, og det er ikke noget man kan lære i et klasselokale. Foruden erfaring skal jeg også fortsat tilegne mig ny viden. Processer, materialer, standarder osv. udvikler sig konstant og det er derfor vigtigt at søge at holde sig orienteret, så man kan få så meget som muligt ud af teknologien og ind i morgendagens produkter.

Det kan være skræmmende når forandringens vinde blæser, men hvis man har sin baggrund i orden mener jeg ikke, at man har noget at frygte. Jeg ser min praktikperiode som en generalprøve på, hvad der venter mig til januar, når jeg er færdig på skolen. Det, at jeg har fået lov til at prøve nogle ting af med skolen som sikkerhedsnet, har gjort, at jeg uden tvivl er mere forberedt på de udfordringer der venter. Jeg er blevet mere sikker på mig selv, samt på hvad jeg kan og ikke kan. Jeg er ved at være klar til den verden af erfaring der ligger og venter på mig om 40 uger.

– Jeg er ikke bange for storme, for jeg er ved at lære at sejle mit skib. Louisa May Alcott

I den 11. uge

Jeg har nu passeret halvvejsmærket for min praktikperiode, hvilket næsten ikke er til at begribe – og dog.. Når jeg tænker på, hvad jeg har lært indtil nu og de opgaver jeg har arbejdet med og færdiggjort, er det ikke til at forstå, at jeg ikke har været her længere.

Jeg føler mig meget privilegeret over at have fået praktikplads i en virksomhed, der ”tør” give mig ansvar for reelle opgaver. Netop dette ansvar er en stor motivationsfaktor.  Bevidstheden om, at mit arbejde bliver taget seriøst, giver mig lyst til at yde mere og stræbe højere.

Uden ansvar tror jeg, at man ville have en tendens til hurtigt at vælge den sikre vej og holde sig til det kendte. Så snart man er ansvarlig for en opgave, er det min overbevisning, at hvis man bare har et gram af ambitioner i kroppen, vil man stræbe mod noget højere; man vil igennem sit arbejde kunne imponere samt opnå anerkendelse.

Samtidig med, at man tager ansvar for en opgave, må man også tage ansvar for sin handlinger – dette betyder at udføres en opgave utilfredsstillende, skal man også være klar til at tage kritikken og konsekvenserne.

Når man får tildelt en opgave skal man altså ikke lade sig skræmme af det medfølgende ansvar, men i stedet vende det til noget positivt.

Ansvar kan både ses som en tillidserklæring, men også som en test på, om man er en opgave moden. Uanset hvilken af de to muligheder, der er tilfældet, bør man tage kampen op og vise hvad man kan. Jeg er af den overbevisning at så længe man gør sit bedste og lytter til de råd og den kritik man får undervejs, så skal man nok finde i mål.

Jeg tror mange lader sig hæmme af at få tildelt ansvar. De er bange for at træde ved siden af og tør derfor ikke være sig selv i en opgave. I stedet søger de at komme med de ideer, de tror kunden vil have. Selvfølgelig skal man lytte til kundens ønsker, men det er ens opgave at give dem noget nyt og spændende, som de ikke har set før. Der er jo ikke noget spændende og innovativt i at redesigne et eksisterende produkt – Man skal sigte højere og stadig have det sjovt med det man laver.

Ansvar må altså ikke ses som en hæmsko men som motivation. Det er en faktor man skal have i baghovedet, men ikke lade sig styre af:

   – det er vort ansvar og ikke os selv, vi skal tage alvorligt Peter Ustinov

 

Legende let?!?

I dag er der deadline på en af de opgaver, jeg har arbejdet på de sidste par uger. Tror sagtens, at jeg skal nå at blive færdig – heldigvis:) Jeg synes selv at det går generelt ret godt med mit praktikophold. Det er sjovt og udfordrende at få lov til at arbejde med nogle “rigtige” opgaver, frem for teoretiske skoleprojekter. Det er altid spændende at høre, hvad de siger til mine ideer. Det er lidt som en voksenlegeplads. Jeg får lov til at være kreativ og komme med en masse ideer og forslag; være sprælsk og tænke i nye baner.

For lige at følge op på mit sidste indlæg, så har “vi voksne” måske ikke glemt at lege – vi leger måske bare på en anden måde. Hermed ikke sagt, at jeg ikke stadig vil prøve at lege mere på børnemåden.. Ligesom dengang jeg var barn og legede “jorden er giftig”, så kan et fejltrin i arbejdslivets leg også gøre ondt. Denne proces er på engang både udfordrende, “farlig” og lærerig, for det er oftest af ens fejl man lærer mest. Hermed ikke sagt, at jeg håber på at begå fejl – tværtimod, men af og til sker det og så må man jo se på den positive side af sagen..

For lige at opsummere ganske kort, så er min pointe nok, at “leg er lærerigt” 

2-0 til praktikanten

Det er nu lykkedes mig at besejre to programmer på kun to uger. Det har til tider holdt hårdt, men slutresultatet blev en overbevisende sejr til migJ

I forhold til selve opgaverne går det ligeledes forrygende. Flere af dem er så godt som færdige og resten mangler kun den sidste finpudsning. Jeg glæder mig derfor til at se, hvilke nye udfordringer mine næste opgaver bringer..

Jeg har nu afsluttet min 2. Uge i praktik, og det har på ingen måde været som jeg havde forestillet mig det – hvilket kun er positivt.

Inden praktikperioden startede, havde jeg (som de fleste praktikanter) en følelse af, at jeg ikke rigtig havde lært noget, eller jeg var i tvivl om, hvad præcist det var, jeg havde lært. Desuden var jeg urolig for, om jeg nu også kunne leve op til virksomhedens forventninger.

Efter at have arbejdet med lidt små opgaver er det gået op for mig, hvor meget mine undervisere egentlig har formået at lære mig på de sidste to år. – Og så vidt jeg ved, har jeg ikke skuffet nogen – endnu?!?

Hermed kan to ting konkluderes:     

 1. Med stædighed skal computerprogrammer besejres

 2. Praktik er slet ikke så farligt, som man går og tror

Uge 1 som praktikant

Jeg er så DOK 54’s praktikant og dette er mit første indlæg på en blog – nogensinde.

Jeg startede min praktikperiode tirsdag i sidste uge (d. 5/2), og har siden da arbejdet med meget grafiske opgaver. Herigennem har jeg tilegnet mig viden om programmet Adope Illustrator. Dette har krævet gennemlæsning af en hel del tutorials på nettet, men jeg har efterhånden fået nogenlunde styr på de mest basale teknikker og værktøjer – jeg spår en lys og produktiv fremtid for programmet og jegJ.

Desuden har jeg de sidste to dage være oppe og slås med programmet Macromedia Flash. Grunden til dette er, at jeg har fået til opgave at lave en bannerreklame til internettet, og aldrig før har prøvet at lave noget i denne kategori. Reklamen skal selvfølgelig have en række animationer, så den fanger beskuerens opmærksomhed. Det har dog vist sig at være en lidt større opgave end først antaget. Jeg har aldrig arbejdet med lignende programmer, og har derfor været nødsaget til at starte fra bunden, hvilket betyder læse endnu flere tutorials. Jeg tror dog efterhånden, at jeg er ved at have knækket koden, så jeg kan komme videre med projektet – for en gangs skyld betaler det sig at være stædig.

Alt i alt har det været en begivenhedsfuld og lærerig uge og jeg ser frem til de næste 19.